Forældrefunktion - psykolog1

Title
Gå til indhold
Undersøgelser af voksne


Forældrefunktion.

Selvom en forælder ønsker det bedste for sit barn, siger erfaringerne at det ikke er alle forældre, der besidder lige tilstrækkelige forældrefunktioner. Forældrefuntionen omfatter nemlig andet og mere end sikre, at barnet er ordentligt klædt på og at det får mad hver dag.

Forældrefunktionen skal også at sikre barnet gode og trygge relationer. Et barn har behov for, at dets forældre udgør den trygge havn, som det altid kan søge mod, hvis det har behov for at føle sig beskyttet og passet på. Samtidig har barnet behov for, at dets forældre også er en sikker base, som det kan benytte i sin udforskning af sin verden og sine muligheder, og som samtidig hjælper og støtter barnet i denne udforskning.

For at kunne dette skal forældre besidde evner til at opfatte barnet realistisk i forhold til dets trivsel, udvikling og funktionsniveau. De skal have realistiske forventninger om de følelsesmæssige behov barnet kan tilfredsstille hos dem selv, og de skal have realistiske forventninger til barnet i forhold til dets funktionsniveau. De skal kunne engagere sig positivt i samspil med barnet, have empati med barnet og kunne indleve sig i dets verden. De skal også kunne prioritere barnets grundlæggende behov frem for deres egne og ikke mindst kunne rumme egen smerte og frustration uden at inddrage eller afreagere på barnet.

Psykolog1 har stor erfaring med at undersøge og vurdere, hvordan forældre fungerer i deres individuelle roller som forældre, og hvorvidt deres forældrefunktion er tilstrækkeligt veludviklet til, at de kan forstå og imødekomme deres børn behov, således barnet kan opnå en sund og hensigtsmæssig opvækst og udvikling.

Vurderingen kan herefter danne grundlag for en eventuel støtte til forælderen eller familien med henblik på at optimere forældrefunktionen eventuelt gennem en terapeutisk familiebehandling.





   
Psykolog1 aps, Lindevej 2, 4200 Slagelse, tlf. 40743401
www.psykolog1.dk, mail@psykolog1.dk, CVR 40310789
Tilbage til indhold